ESG-begrebet er den seneste tid blevet udsat for kritik fra flere sider, hvor fællesnævneren er, at ESG gør mere skade end gavn. Som beskrevet i sidste uges tema af ØU Samfundsansvar betragter dele af den amerikanske højrefløj erhvervslivets arbejde med ESG som udtryk for venstresnoet woke-kapitalisme. Modsat konkluderer det anerkendte tidsskrift The Economist, at ESG ikke for alvor rykker noget, men nærmere er udtryk for greenwashing. Erik Alhøj, direktør for Engagement International, byder generelt kritik af ESG velkommen, men han betragter størstedelen af den nuværende kritik som ekstrem politisk og specifik amerikansk.

ESG-data spiller en central rolle i Erik Alhøjs daglige arbejde, hvor hans selskab på vegne af institutionelle investorer forsøger at rykke kontroversielle selskaber i en mere bæredygtig retning. Og det har da heller ikke undsluppet hans opmærksomhed, at ESG og bæredygtighed den seneste tid har været udsat for massiv kritik.

”Som mange andre har jeg kunnet konstatere, at en del organisationer og medier på det seneste har haft travlt med at kritisere ESG. Og det skal vi, der bruger ESG-data til daglig, umiddelbart være glade for. ESG har været en kæmpe succes og fået dominerende stor udbredelse. Og når mange går i takt i samme retning, er det faktisk meget godt, at der er nogle, der er kritiske og stiller spørgsmål. ESG er jo ret nyt, så der er masser af børnesygdomme at tage fat på,” siger Erik Alhøj fra Engagement International, der varetager engagement dialoger med kontroversielle selskaber på vegne af institutionelle investorer.

Han mener dog, at den seneste kritik fra amerikanske politikere og The Economist er noget tyndbenet: ”Når republikanske politikere tordner mod, at store dele af den finansielle sektor inddrager ESG-hensyn i deres arbejde, taler det næsten for sig selv. De ønsker klimahensyn, minoritetsrettigheder og gode ledelsesprincipper helt ud forretningsverdenen. Men det kan de godt glemme. Det er kommet for at blive,” siger Erik Alhøj.

Han forventer ikke, at vi vil se tilsvarende strømninger herhjemme eller i Europa. Ifølge ham udspringer den del af ESG-kritikken nemlig fra meget yderliggående højreorienterede kredse, der også typisk er klimaskeptikere og abortmodstandere, som vi ikke har så mange af i Europa. Men selvom det primært er et amerikansk fænomen, har det ifølge Erik Alhøj allerede haft betydning herhjemme.

”Eksempelvis har I jo selv beskrevet, at flere danske pensionskasser med stor forundring har konstateret, at deres amerikanskbaserede serviceprovider, som assisterer dem med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab blandt andet på klimaområdet, samtidig har givet økonomisk støtte til organisationer i USA, der direkte modarbejder klimaløsningerne,” siger Erik Alhøj og tilføjer:

”Hertil kommer, at flere stater, herunder Texas, har sortlistet Nordea, Danske Bank og andre især europæiske kapitalforvaltere, fordi de af hensyn til klimaet ikke har ønsket at investere i amerikanske olie- og gasselskaber som Exxon.”

The Economist opfordrede for nylig til, at vi reducerer ESG-begrebet til E for emissioner. Hvad er din holdning til det?

”Det er en ualmindelig dårlig ide. Det ville jo betyde, at investorer blandt andet skulle droppe hensynet til menneskerettigheder, gode ledelsesprincipper og ansvarlig skat. Men jeg er overbevist om, at ESG er kommet for at blive, heldigvis – for det har jo vist sig at være gavnligt for både den finansielle værdiskabelse og for de meget alvorlige samfundsproblemer, vi står overfor som klima, biodiversitet og stigende ulighed,” siger Erik Alhøj.

Han medgiver dog, at dele af kritikken af ESG og bæredygtighed kan have noget på sig, ikke mindst i forhold institutionelle investorers inddragelse af FN’s 17 verdensmål.

”I praksis er det uhyre vanskeligt at måle på, hvordan investeringerne påvirker alle verdensmålene på en konsistent og pålidelig måde Der er ingen tvivl om, at de er vigtige, men vi har brug for bedre metoder – og de skal nok komme. For 30 år siden kunne vi heller ikke måle på menneskerettigheder og klima, men det kan vi nu,” siger Erik Alhøj.

En efterhånden klassisk kritik af ESG-området retter sig mod ratingbureauernes uens bedømmelser af de samme virksomheder. I forbindelse med kritikken af ESG fremhæver The Economist da også denne kritik på lederplads: ”The various scoring systems have gaping inconsistencies and are easily gamed. Credit ratings have a 99% correlation across rating agencies. By contrast, esg ratings tally little more than half the time.”

Men ifølge Erik Alhøj er ratingbureauernes forskelligartede bedømmelser ikke overraskende: ”Det er ikke så meget anderledes, end når forskellige kapitalforvaltere ser forskelligt på, om en given virksomhed er en god investering ud fra en finansiel vurdering.”

Han tilføjer: ”Jeg kan da også af og til undre mig over en overordnet ESG-rating af et selskab. Man kan diskutere, om det overordnet giver mening. Men det er jo kun toppen af en pyramide af underliggende kvalitative og kvantitative KPI’ere, som er særdeles brugbare.”

Erik Alhøj er heller ikke i tvivl om, at EU-regulering som den grønne taxonomi og disclosure-ordningen vil betyde, at forskellene i ESG-ratings bliver betydeligt mindre de kommende år.

The Economist kritiserer også – ligesom Bloomberg BusinessWeek tidligere har gjort – at ratingbureauernes bedømmelser ikke fokusere på virksomheders sociale og miljømæssige aftryk på samfundet, men i stedet på samfundets potentielle påvirkning af virksomhederne. Derved synes ESG ikke at handle om bæredygtighed men blot om finansielle risici.

The Economist skriver: “Others point to an inherent hypocrisy: for example, ESG ratings measure the risks that climate change pose to a company, rather than the threat the company poses to the climate.”

Ifølge Erik Alhøj skyder kritikken forbi målet: ”Det er rigtigt, at vi i starten især kiggede på, hvad der var material (væsentligt, red.) for virksomheden. Men det er efterhånden en del år siden, at vi begyndte at tale om dobbelt-materiality, hvor man både kigger på, hvordan virksomheden påvirker samfundet og hvordan samfundet påvirker virksomheden.” Han tilføjer: ”Når MSCI (der er verdens største udbyder af ESG-data, red.) f.eks. tildeler virksomheder en score ud fra, hvorvidt deres udledning af drivhusgas er i overensstemmelse med 1,5-graders målet, 2-graders målet eller er helt ved siden af, så er det da i høj grad virksomhedens påvirkning af klimaet, der er i fokus – og ikke det omvendte.”